Galleri Gl. Lejre

Kom til Galleriernes Dag torsdag d. 23. februar i Galleri Gl. Lejre, hvor der udover at være ekstraordinært åbent i galleriet en sidste dag med udstillingen ’Forest Night and Flying Blue’, også være et event med:

Art-talk fra kl. 17: Når natur og farver bringer en billedkunstner og keramiker sammen med

Inka Sigel og Better Lübbert.

Kunstnerne har fælles reference til naturen og farvernes klang, og er gået sammen omkring temaet for at skabe et koloristisk ’wonderland’. De vil fortælle om, hvordan de begge lader sig inspirere af figurer og farver i de naturområder, som de færdes i, og hvordan de samtidig har meget forskellige tilgange til processer og materialer.


GALLERIERNES DAG er en årligt tilbagevendende og landsdækkende begivenhed i februar, arrangeret for første gang i 2016 af Dansk Galleri Sammenslutning. Galleriernes Dag sætter fokus på galleriernes arbejde med en række gratis aktiviteter og tilbud over hele landet. Tag ind på dit lokale galleri og mød kunsten og galleristerne i Dansk Galleri Sammenslutning, tag på ferniseringsrunde eller lad dig inspirere i baglokalerne og magasinerne. Det koster ikke noget at gå på galleri – til gengæld bliver du med garanti en oplevelse rigere!

Læs mere om begivenheden og de andre galleriers arrangementer i Dansk Galleri Sammenslutnings pressemeddelelse - hent den her!