Galleri Gl. Lejre

Betty Engholm (1933) er keramiker og billedhugger, og arbejder med keramiske udsmykninger og skulpturer til gårdrum, haver, parker og på offentlige pladser. Som billedhugger er hun fascineret af formen, og som keramiker er det materialets muligheder, der er drivkraften. Hun vil gerne lave ting, der kan anvendes. Det var sådan hun fandt frem til siddeskulpturen, hvis store stentøjsarbejder er både vejrbestandige og frostsikre, da de brændes ved meget høj temperatur.

Mere om betty engholm

Selv siger Betty Engholm: ”Stolen er det møbel, som er nær mennesket. Jeg er fascineret af stolen som konkret og praktisk form og som skulptur ... Hver gang jeg åbner ovnen, er det som at føde et barn – er nu alt i orden. Hvordan blev resultatet. Jeg brænder altid kun en gang. Og netop fordi jeg arbejder med store emner, er det en kamp hver gang en ny skulptur bliver til."

Uddannelse

Kunstakademiets Billedhuggerskole i København.

Udstillinger

Debutterede på Charlottensborgs Forårsudstiling i 1961. Har deltaget i mange udstillinger i indland og udland.