Galleri Gl. Lejre

Hans Tyrrestrup (1944) er dansk kunstmaler. Hans malerier er både abstrakte, ekspressive og figurative. Kunstneren er i stand til at kombinere den abstrakte ekspressionisme med den koloristiske tradition i dansk landskabsmaleri og resultatet er både smukt, ekspressivt og farverigt.

Tyrrestrups værker er mættede af maling og brede penselstrøg og idet der altid arbejdes med nerve og dristig kolorit, er der uendelige muligheder for at gå på opdagelse i malerierne.

Venus Flying, 130x130 cm.
Hans Tyrrestrup, Brian Mikkelsen og Dorte Philipsen
Visione Venus, udstilling 2011
Jerusalem Colour I, 104x104 cm
Venus and Blue, 180x180 cm. SOLGT
Venus and Colours, 100x120 cm, SOLGT
Komposition med Korpus, 130x130 cm
Arrangement, kunstforeningen
Jerusalem Colour, 104x104 cm, SOLGT

Mere om Hans Tyrrestrup

Landskabet er ofte et centralt motiv i Hans Tyrrestrups farvemættede malerier. Tyrrestrup har rod i Vestjylland - her er han født og her maler han mange af sine billeder. Vilde forblæste landskaber indgår derfor ofte i kunstnerens motivverden, der dog ikke er begrænset til hjemlige himmelstrøg. Utallige ophold i udlandet, blandt andet Frankrig, Italien, Israel og Finland har bragt nye motiver ind i hans billeder.

Uddannelse

Autodidakt maler, cand. mag. i litteraturhistorie. Debuterede som kunstner i 1966.

Udstillinger

Hans Tyrrestrup har udstillet i Galleri Gl. Lejre siden 1992. Han har desuden udstillet i adskillige forbindelser i ind- og udland.

Kunstskribent Ole Lindboe udtaler om en af Hans Tyrrestrups udstillinger:

”Det er ikke spor tilfældigt, at maleren Hans Tyrrestrup også skriver digte. Det hele hænger sammen, det er som om Hans Tyrrestrup maler farvedigte, de flyver smukt, som efter de smukkeste noder. Et sted i fantasiens store land står der med garanti et orkester og bruger hans malerier som nodeark - sådan må det logisk være."

Er repræsenteret på

Esbjerg kunstmuseum; Køge Skitsesamling; Viborg stiftsamling, Frederikshavn kunstmuseum; Kunstmuseets Tistrup; Fanø kunstmuseum; Varde Museum; Frederiks Bastion; The Danish Cultural inst., Edinburgh; BrasSketch Collection, Sharjah Arts Museum; De Forenede Arabiske Emirater; Cesis Museum, Letland; Carlow Art Collection, Irland.

Udsmykninger

Hans Tyrrestrup har lavet flere store udsmykninger, heriblandt Esbjerg Musikkonservatoriums store koncertsal, Århus Universitet, Erhversministeriet, Københavns Kultur Fond, samt ambassader og konsulater i Washington, Kairo, Hanoi, Helsinki, Jeriko, Kampala, La Paz, New Delhi, Paris og St.Petersburg. Sammen med Galleri Gl. Lejre kan også fremhæves udsmykningen af Sampensions kontorer.