Galleri Gl. Lejre

Peter griffin

dANCING TO THE ENIGMA OF TIME

d. 28. oktober - 26. november 2017

 

Peter Griffin har en dybdegående interesse for menneskets opfattelse af tid, og forholdet mellem nutid og fortid – en interesse der spirede, da han som ung studerende fik et stipendium, hvor han kunne bo og male i Rom i to år. Her oplevede han hvordan romerne gennem historien havde bygget på tidligere generationernes vidt forskellige liv. Han blev meget bevidst om det individuelles livs flygtige natur og hvordan vi relaterer fortiden til nutiden. 

Peter Griffin og den prisvindende jazzpianist Thomas Clausen fra Niels Lan Dokys stab vil sammen fremføre en unik Poems & Jazz performance ved ferniseringen.

Jazz handler om improvisation og kunsten at være i øjeblikket. Livet er den ultimative improvisation, der er en konstant afspejling af livet selv. Det er også sådan Peter Griffin beskriver sin kunst. Ved Peter Griffins fernisering vil ord og musik smelte sammen ved en performance, hvor kunstneren vil læse digte op, mens jazzpianisten Thomas Clausen improviserer til ordene. Sammen byder de på en musikalsk rejse, der afspejler menneskets til tider improviserende tilgang til livet.

Programmet for ferniseringen d. 28 oktober vil være som følger:

14.00-16.30: Fernisering, hvor kunstneren vil være til stede 

15.00: Åbningstale

16.30-17.30: Poems & Jazz

Om kunstneren

Peter Griffin (født i 1947, England) er uddannet på The Royal College of Art i London. Han vandt ”The Prix de Rome” hvilket gjorde det muligt for ham at bo og arbejde i Rom to år. I London arbejdede han hos den berømte surrealistiske billedkunstner Roberta Matta. Hans værker har været udstillet verden over, og han er nu repræsenteret i Mark Rothko Fondens New York-samling. En udstilling med Griffins værker var valgt som en del af fejringen af 50 års jubilæet for menneskerettighederne. Samarbejde med Galleri Gl. Lejre siden 2008.

Læs mere om kunstneren