Galleri Gl. Lejre

Science Fantasy

Flere kunstnere og mange universer lever side om side i en ny og meget spændende udstilling i Galleri Gl. Lejre. Det er selve verdensrummet, og dens evige skabelsesproces i både fortid, nutid og fremtid, der er temaet for udstillingen. Med paralleller til science fiction har den fået titlen Science Fantasy.

Ferniseringen finder sted 10. november 2012 kl. 14 - 17

Samlet af Jonas Pihl

Udstillingen er seks kunstneres refleksioner over universet set gennem hver deres optik. Den er samlet af en af Galleri Gl. Lejres unge kunstnere, Jonas Pihl, der har udstillet i galleriet siden 2004. Galleriet var for øvrigt fødselshjælperen da Jonas Pihl fik sit gennembrud i New York.

Selv siger Jonas Pihl, at inspirationen til udstillingen er:

”Den fraktale matematik, der ligger bag opbygningen af, at nærmest alt i naturen er en blanding af plante og arkitektur, organisme og bygningsværk."

Det forunderlige verdensrum

Det er kunstnernes fantasier over det forunderlige verdensrum der fortolkes og ses igennem deres egne filtre. Alle seks rummer både det eksakte og det følelsesmæssige, eller -, er det måske som at surfe på en planet og se asymmetriader vokse op af havet?

Hvad enten de enkelte kunstneres æstetisk hælder til den ene eller den anden side, skaber kombinationen af de enkelte værker tilsammen kontrasten og samtidig den samlede udstilling, Science Fantasy der taler om en verden, hvor natur og videnskab, tro og fakta, det organiske og syntetiske smelter mere og mere sammen til en samarbejdende enhed frem for at være hinandens modsætninger. 

De seks kunstnere fra akademiet

Alle kunstnere er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

Jonas Hvid Søndergårds malerier på papir har ofte en organisk malet “udflydende” baggrund med mere stringente, og dog varmt formalistiske figurer ovenpå.

Kristian Vodder Svensson har ligeledes begge sider i sine malerier på lærred, hvor futuriske, urbane landskaber, hulter til bulter, møder de tågede og eventyrlige landskaber.

Michael Islings landskaber er meget organiske, krogede og eventyrlige, men man har alligevel en fornemmelse af noget fremmed, som om man er rejst meget langt ud i rummet for at se disse steder.

Ida Kvetnys malerier er også organiske og fylder hele fladen ud med figurer, der vækker mindelser om indianske totemmer og tegn, som samtidig modsvares af en tegneserieagtig science fiction fra computerspillets digitale rodnet.

Astrid Myntekær hælder derimod over i den køligere, digitale æstetik, men stadig med en organisk formalitet.

Jonas Pihls malerier er i de seneste år blevet mere og mere modsætningen mellem det organisk ”beskidte” og det futuristisk mere stringente.