Galleri Gl. Lejre

Jonas Pihl (1978) er med sine farvestrålende, nærmest psykedeliske malerier blevet et hot navn på den nye danske kunstscene. De ofte meget store lærreder trækker beskueren ind i et højenergisk, funky univers, som bogstaveligt talt giver gode vibrationer. Det er selve verdensrummet, og dens evige skabelsesproces i både fortid, nutid og fremtid, der er temaet i hans værker, med paralleller til science-fiction. Det handler om, at der ikke er foregået en skabelse af universet én gang for længe siden, men at det konstant bliver skabt i hvert nu, både fysiologisk og psykologisk gennem kunstnernes eget filter. 

Det er malerier, man bliver i godt humør af, samtidigt med, at man udfordres af deres visuelle spidsfindigheder.

Omnivision II, 2015
Omnivision I, 2015
Plasmatisk maskine I, 60x60x10
Plasmatisk maskine I, 60x60x10
Galleri Gl. Lejres 25års jubilæumsudstilling, 2013
Galleri Gl. Lejres 25års jubilæumsudstilling, 2013
Lommekatedral

Mere om Jonas pihl

Jonas Pihl tilhører en ny generation af kunstnere, som ikke er specielt optaget af filosofiske eller politiske spørgsmål, men til gengæld arbejder på en fornyelse af selve det kunstneriske formsprog - noget de gør med stor fantasi og dygtighed. Musikken spiller en stor rolle i Jonas Pihls malerier. Deres smittende rytme, psykedeliske farver og energiske puls henvender sig lige så meget til fødderne og hjertet som til øjnene og hjernen. I hans billeder integreres uhyre præcise penselstrøg, spontane farveeksperimenter, psykedelisk overdådighed og konceptuel klarhed. Hans fantasi og professionalisme appellerer til et stort publikum.

Det var Galleri Gl. Lejre, der skaffede Jonas Pihl kontakten til Black and White Galleri i New York, hvor han har udstillinger.

Uddannelse

2002-2008 The Royal Danish Academy of Fine Arts.

Udstillinger

Jonas Pihl har udstillet i Galleri Gl. Lejre på både separat- og gruppeustillinger samt på messer siden 2004:

Udsmykninger

Blandt de mange udsmykninger udarbejdet af kunstneren kan nævnes Novo Nordisk i Hillerød, Nykredits Hovedsæde ved Kalvebod Brygge, Vesterbro Bibliotek, Pension Danmark på Langelinie og VUC Syd i Haderslev.

Her udover har Jonas Pihl lavet gavludsmykningen 'Inner Outer Space' i Danmarksgade og 'Globen' i Metroen ved Københavns Lufthavn.