Galleri Gl. Lejre

Jonas Pihl tilhører en ny generation af kunstnere, som ikke er specielt optaget af filosofiske eller politiske spørgsmål, men til gengæld arbejder på en fornyelse af selve det kunstneriske formsprog - noget de gør med stor fantasi og dygtighed. Musikken spiller en stor rolle i Jonas Pihls malerier. I hans kunst integreres uhyre præcise penselstrøg, spontane farveeksperimenter, psykedelisk overdådighed og konceptuel klarhed. Hans fantasi og professionalisme appellerer til et stort publikum.

Maleriernes smittende rytme, psykedeliske farver og energiske puls
henvender sig lige så meget til fødderne og hjertet som til øjnene og hjernen.

Jonas Pihls malerier tager udgangspunkt i de indre, fantastiske landskaber med de ydre, realistiske landskabers virkemidler. Realiteten er stiliseret og bliver transformeret gennem tegneseriernes og populærkulturens kantede og farverige prisme.
Han har netop skabt fire nye værker, se dem herunder.

"Fiskehejrenes Forår I", akryl på lærred, 40 x 50 cm, 2020, pris: 8.500,-
Fiskehejrenes Forar 1


"Fiskehejrenes Forår II", akryl på lærred, 40 x 50 cm, 2020, pris: 8.500,-

Fiskehejrenes Forar 2


"Galakse Sø", akryl på lærred, 100 x 100 cm, 2020, pris: 22.500,-

Galakse Sø


"Katedral Gang", akryl på lærred, 100 x 100 cm, 2020, pris: 22.500,-

Katedral Gang


Læs mere om Jonas Pihl her