Galleri Gl. Lejre

Kære Galleri Gl. Lejres Venner

Galleriets skaber og ildsjæl er fløjet til himmels mandag den 20. juni i samvær med sin nærmeste familie. Dorte Philipsen var fantastisk til at samle alle omkring kunsten og skabe glæde, samvær og fælles oplevelser.

I år er det 34 år siden, at Dorte startede Galleri GL. Lejre med det formål at bygge broer gennem kunsten. Utallige mennesker har siden da lagt vejen forbi det ganske unikke sted på Orehøjvej 1A og er gået derfra med nye refleksioner, æstetiske oplevelser og ofte en god samtale om livets små eller store spørgsmål.

Dorte har sikret, at galleri og hus i Gl. Lejre består de kommende 12 måneder for at give mulighed til at overveje det videre forløb.

Personligt vil jeg som formand for kunstforeningen, men først og fremmest som nær veninde og beundrer af Dorte, sige tak til hende for at have delt ud af sin passion og for at have samlet os i et inspirerende fællesskab på tværs af baggrunde og generationer – men mest af alt for at vise alle, at det er muligt at drømme hele livet.

Ord føles altid for små i disse tider, men henviser til denne fine nekrolog i Dagbladet af Agnete Vistar: Kunstens fyrtårn lyser ikke mere

I hjertet gemt,

På vegne af kunstforeningens bestyrelse
Camilla van Deurs
Formand for Galleri Gl. Lejres Venner

dorte1

dortephilipsen

IMG 1228

Friends2006b

rothko danishfriends

Art Herning 05b

25jubilaeum3

Dorte og Morten