Annette Hoff-Jessen
Annette Hoff-Jessen (1949), dansk kunstner, flyttede i 1990 til en lille sydfransk middelalderby, hvor hun forstat er bosiddende. Det er i denne atmosfære og i Provences fantastiske lys at denne spændende maler arbejder intenst med sine billeder. Det er følsomme billeder, hvor de seneste udstråler en overvældende farveglæde, spænding og dynamik.
Annette Hoff-Jessen har trofast holdt fast i maleriet, farven og kompositionen, med masken, den menneskelige figur og fuglen som gennemgående objekter. I hendes seneste portrætter er ansigtet begyndt at træde frem fra masken, i et stadigt dynamisk hav af farver.
om Annette Hoff-Jessen
Uddannelse
Kunstakademiet i København 1971-76 hos Wilhelm Freddie og Mogens Andersen.
Udstillinger
Annette Hoff-Jessen har udstillet i Galleri Gl. Lejre siden 1993 på både separat- og gruppeudstillinger samt på kunstmesser. Hun debuterede i 1973 på gruppeudstillingen i Den Frie's Udstillingsbygning i København.
Se og læs mere om nogle af udstillingerne her:
- 25 års jubilæum, 2013
- Myter og mennesker, 2010
- Kunsten ud i landskabet, 2010
- Portrætter, 2006
Er repræsenteret på
Annette Hoff-Jessen er repræsenteret på bl.a. Randers Kunstmuseum, Art Copenhagen og Art Herning.