Galleri Gl. Lejre

Lene Winther (1966) bor og arbejder i København. Hun er uddannet på Kunstskolen Spektrum og Keramikskolen.

I Lene Winthers keramiske skulpturer er der noget på spil, og de fremstår både skrøbelige og kraftfulde. Hun modellerer sine værker i hånden - både i porcelæn og stentøj, og lader ofte andre materialer som træ, metal og plast indgå. Det tvetydige og fabulerende er et gennemgående træk i hendes værker, der skaber et nærmest surrealt rum, hvor man som beskuer bliver i tvivl om, hvad der er op og ned. Rolige flader og fuldendte kugler brydes af krakelleringer, organiske tilfældigheder, sammensyninger og arkæologisk aktivitet.

Lene Winther er optaget af urkraften og livets tilblivelse, men også af dens afslutning. Orden og kaos - menneskets placering og ageren i en kompleks og paradoksal verden, er et gennemgående tema. Hun er interesseret i verden omkring hende:

”Noget presser sig på. Noget forvrænges. Noget brister. Noget forbliver skjult.” - Lene Winther

Primordial soup #17, gul glasur
Primordial soup #10

Mere om lene winther

Udvalgte udstillinger

2021

Galleri Gl. Lejre, “Gevækst”

Galleri Tønder “Et væld af Verdner”

Bredgade Kunsthandel, København, “I Sagens Natur”

2020

Kunstnernes Sommerudstilling (KS20), JanusBygningen, Tistrup

Kirsten Kjærs Museum, Thy, “SigNATUR” med Visuel_LAB og gæsteudstillere

Gallery Hjorth, Horsens, “Uventede Gæster”

Annaborg, Hillerød, “Stafet.”

Art Herning // North Kunstmesse, Aalborg

2019

COBRA-Rummet ved Sophienholm, Kgs. Lyngby, “Primordial Soup”

Museo de Nerja, Spanien med Visuel_LAB, “Underground”

Galleri Bergman, Sverige

Galleri Kunstmix, Kbh.“ReMix #5” København

Art Herning // NORTH Kunstmesse, Aalborg