Frank Rubin
Frank Rubin (1918-1990) var dansk maler og hans værker er kaotiske og frugtbare, og på en gang fabulerende, ekspressivt sensible og abstrakte. Som kunstner var Frank Rubin en ener, der ivrigt eksperimenterede med form, farve og materiale. Værkerne præges af symboler, skrifttegn og metaforik, men eftersom Rubin beherskede en nænsom farveforståelse bliver billederne aldrig massive. I mødet med Rubins malerier inviteres man kærligt indenfor i kunstneres fantasifulde og umiddelbare verden.
Rubin var en yderst væsentlig billedkunstner, kritiker, debattør og poet i dansk kulturliv og denne store interesse for at deltage i verden er et nøglepunkt i hans kunstneriske produktion. Han engagerede sig i at befinde sig midt i livet og lade alle tanker og følelser strømme fra malerpenslen og ned på lærredet. Malerierne afspejler på mange måder det strømmende liv. Der er bevægelse, kreativitet og kolorit i hans billeder, der samtidig er krydret med strøtanker om filosofi, digte, dagbogsnotater og ofte den præcise dato samt klokkeslæt for et billedes tilblivelse.
Mere om frank rubin
Uddannelse
Autodidakt kunstmaler. Studier i Kunsthistorie ved Københavns Universitet 1940 – 43. Debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling 1942.
Udstillinger
Frank Rubin har udstillet utallige steder i hele Danmark, heriblandt ved Den Frie udstillingsbygning, Charlottenborg, Decembristerne, Kastrupgårdsamlingen, Galleria delle Ore i Milano, Koloristerne, Silkeborg kunstmuseum, Skive Statens museum for Kunst, Århus Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum, Silkeborg Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum, Den kongelige Kobberstiksamling, Kastrupgårdsamlinge og Biblioteque National i Paris – samt mange andre kunstmuseer.
I Galleri Gl. Lejre var en af de første kunstnere, der blev vist Frank Rubin, hvilket skete helt tilbage i 1988. Herunder kan du se og læse mere om udvalgte af udstillingerne:
- Træet vokser, gruppeudstilling, 2008
- Hjertet slog helt ud i ørene - 15års jubilæumsudstilling, gruppeudstilling, 2003