Galleri Gl. Lejre

friends

FRIENDS er en hyldest til kunstens evne at knytte bånd mellem mennesker, på trods af forskelligheder og særinteresser. Udstillingerne er spændende og alsidige sammensætninger af udtryksformer, temaer, billedsprog og materialer. Det gennemgående træk er, at det er ung kunst - og det er god kunst! Gruppeudstillingerne præsenterer bredden i Galleri Gl. Lejres virke.

Den kunstneriske intention er at føre unge kunstnere med forskellige udtryksformer sammen, og derved give dem en mulighed for at skabe ny synergi til gensidig inspiration og udvikling, et kunstnerisk laboratorium hvor der nytænkes og eksperimenteres.

Events og gimmicks

Ved Friends II i 2006 blev beskuerne ledt gennem kunstnernes egen Walk of Fame i form af afstøbninger af de deltagende kunstneres fodaftryk – eller måske snarere deres Walk to Fame, da disse kunstnere vil være morgendagens toneangivende aktører.

FRIENDS III i 2007 var et interaktivt eksperiment, hvor kulturlandskabet omkring galleriet og dets historiske referencer, inddrages igennem maleri og installation - inde blev gallerirummet omdannet til en total installation – kunsten blev herfra ført ud i den frie natur, hvor de omkringliggende installationer blev forbundet. Kunstnerne boede og arbejdede sammen de sidste 5 dage før afslutningen af projektet.

Ved FRIENDS IV i 2009, der havde undetitlen Venner, Kammerater, Kolleger var hele 47 kunstnere repræsenteret med samtidskunst. Det foregik ved, at Galleri Gl. Lejres mere faste unge kunstnere: Lisbeth Eugenie Christensen, Søren Hüttel og Rasmus Lütken inviterede andre unge talentfulde og banebrydende kunstnere til at udstille.

De mange FRIENDS

Lisbeth Eugenie Christensen, Jonas Pihl, Inka Sigel, Gitte Winther, Ida Kvetny, Jon-Paul Villegas, Peter Lunding, Rasmus Lütken, Heidi P, Birgitte Storm, Sigga Björg Sigurdóttir, Maiken Schultz, Cecilia Westerberg, Per Ahlmann, Karin Lorentzen, Søren Hüttel, Lisbet Bank, Ann Louise Andersen, Anette Abrahamsson, Per Ahlmann, Ivan Andersen, Jes Wind Andersen, Martin Askholm, Jens Axel Beck, Jacob Borges, Søren Brøgger, Jesper Carlsen, Lars Christensen, Svend Danielsen, Rasmus Danø, David Dellagi, Kristian Devantier, Jessie Flynn (Sco), Nils Grarup, Henriette Hansen, Lars Heiberg, Anders Hellsten Nissen, Heidi Hove, Steen Ipsen, Michael Isling, Signe Jais, Christin Johansson, Esben Klemann, Eske Knudstrup, Jesper Kristiansen, Pernille With Madsen, Nille Nielsen, Karen Petersen, Lars Bent Petersen, Anne Marie Ploug, Bjørn Poulsen, Ide Riis-Hansen, Christian Schmidt-Rasmussen, Emil Salto, Sandy Smith, Ann Sophie Stærk, Kristian Vodder Svensson, Søren Tougaard, Anders Visti, Lars Worm, Signe Jais, K. Bo Sonne, Pernille Mourizen og FRIENDS.