Om udstillingen

Galleri Gl. Lejre har hermed fornøjelsen at præsentere udstillingen POP UP med værker af Signe Jaïs, Jes Wind Andersen og Rasmus Lütken.

Fernisering: Lørdag d. 4. september 2010 kl. 14-17. Kunstnerne er til stede.

POP UP behandler sammenstødet mellem de tre kunstneres værker. De kunstneriske afsæt spænder vidt - fra den klassiske amerikanske popkunst til konkret abstrakt maleri. Udstillingen vil således fremstå som et visuelt boom af homogene mønstre og farver som ikke efterlader øjet meget hvile. Udstillingen består af malerier, collager  fotografier og lysinstallation.

Rasmus Lütken

I Rasmus Lütkens billeder er maleri i høj grad til stede. Hans billeder tager afsæt i ting, der omdannes gennem blanding af et fortællende – og konkret abstrakt maleri. Blandingen bliver til på en konstrueret mdf-plade, hvor en tilsætning af opkog fra Nintendos orange dobbeltdækker spil ”Donky Kong”, Hieronimus Bosch og et nedkog af Ellsworth Kelly - syder i David Hockney tilsat Southpark. Når vi ser Rasmus Lütkens billeder, skal vi derfor forestille os en Pieter Brueghel radering nedkogt til benet, tilsat et køligt 2D univers og opkogt med farve, penselstrøg og taktilitet.

Jes Wind Andersen

I sine billeder bruger Jes Wind Andersen en blanding af maleri, fotografi, farve og grafik til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er til stede for rå sanseindtryk i billederne. Hans billeder på aluminium med maling og lak iblandes medier, der som komponenter tilsættes og som parametre justeres op og ned i de enkelte billeder. Blandingen af komponenter er nøje balanceret for at holde komponenterne lige. Hvor meget skal der til? Skal der tilsættes flere komponenter? Færre? Wind bevæger sig mellem ”mere” eller ”mindre” for at opnå den balance, hvis resultat er lethed. Når vi ser Jes Wind Andersens billeder, skal vi se en rå og forenklet diskokugle, som reflekterer sig selv i flere retninger og i sin lethed fylder beskueren med spørgsmål.

Signe Jaïs

Signe Jaïs blander i sine billeder referencer, der peger frem og tilbage i tid. Billederne tilsættes en konservativ Pop tradition, som gennem blandinger af collage og stramt kombinerede kompositioner skaber en billedarkæogi eller tidsboble, der har et look af bladet ”Populær Mekanik” Hun genbruger tidens tilstand, som hun justerer med langsommelig grundighed og patentlig omhu. Når vi ser Signe Jaïs billeder skal vi derfor forestille os et billedarkiv , som samler forskellige rå sanseindtryk og indtager os i den tilstand, som er til stede, når flere dekader forbindes i tid og rum. Samlet vil disse blandinger omdanne rummet til en køligt justeret proces, hvor billedhistoriske opkog balancerer med rå sanseindtryk. Hvad er mest til stede?