Galleri Gl. Lejre

Tonny Hørning (1941) er billed- og installationskunstner. Han er en kunstner med interesse for rum, og særligt rum skabt til refleksion. Således erobres den fysiske lokalitet og omskabes til et eftertænksomhedens rum, med mulighed for fordybelse i begreber som tid, orden, kaos, og natur.

”Den sorte farve er skovens dyb” siger Tonny Hørnings lyriske strofe. Den illustrerer essensen af kunstnerens værker. I skovens dyb er der mørke, og det univers kunstneren fremmaner, er umiddelbart mørkt og kaotisk. Men de abstrakte kompositioner rummer også både poesi, natur og en helt særegen skønhed.

Det man i livet gør, er det man vil, 2013
Ritual I, 65x65cm.

Mere om tonny hørning

Tonny Hørning er medstifter af kunstnergruppen Ny Abstraktion (1976-1988)

Uddannelse

Autodidakt kunstner, uddannet skiltemaler hos Magnus Nielsen, Silkeborg 1957-62. Han havde sin debut i 1969 på Kunstnernes Efterårsudstilling.

Udstillinger

Tonny Hørning har udstillet i Galleri Gl. Lejre separat i 1991 og 2000, samt på gruppeudstillinger og messer siden 1991. Her ud over har han udstillet på Charlottenborgs Forårsudstilling, Køge Skitsesamling, Statens Museum for Kunst, Fyns Kunstmuseum, Århus Kunstbygning, Herning Kunstmuseum samt diverse andre udstillinger i ind og udland.

Herunder kan du se og læse mere om nogle udvalgte udstillinger i galleriet:

  • 25 års jubilæumsudstilling, 2013
  • Træet vokser, gruppeudstilling, 2008
  • Ritual !, 2000

Er repræsenteret på

Statens museum for Kunst; Arken; Århus Kunstmuseum; Nordjyllands Kunstmuseum; Odense Kunstmuseum; Randers Kunstmuseum; Køge Skitsesamling; Ny Carlsbergfondet; Den kongelige Kobberstiksamling; Herning Kunstmuseum; Esbjerg Kunstmuseum; Kastrupgårdsamlingen; Himmerlands Kunstmuseum; Storstrøms Kunstmuseum; Statens Kunstfond.

Udsmykninger

Tonny Hørnings værker er repræsenteret en række steder, og han har lavet flere udsmykningsopgaver og installationer. Heriblandt kan nævnes; TEKO-Center Herning; Københavns Universitet; Handelshøjskolen i Århus; Pharmacia i Wien; Sampension,København.